Nyt medlem

Herning Bordtennisklub blev stiftet i slutningen af 1940’erne og var en af regionens topklubber.
Klubben har i dag omkring 60 medlemmer. Klubben består af ca. 70% ungdomsspillere og 30% seniorspillere.

Klubben tilbyder træning op til 4 gange i ugen, udover dette er der mulighed for at deltage i et utal af stævner i løbet af sæsonen. Endvidere bliver der i starten af hver sæson sammensat flere hold, som dyster hele sæsonen mod andre hold i hele Jylland.

Af andre aktiviteter kan nævnes en juleturnering, som er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Derudover afholdes der også en klubturnering i slutningen af hver sæson samt en klubtur.

Herunder finder du spørgsmål og svar,
som er relevant for dig som ny i klubben.

Er der mulighed for at prøvetræne?
Du kan prøvetræne 4 gange, inden du beslutter dig for, om du vil være medlem.Det er op til dig selv, om du som medlem vil spille på hold og deltage i stævner eller du kun vil spille for sjov.

Hvor spiller I?
Vi spiller i Herningsholmskolens idrætshal, Sjællandsgade 86, 7400 Herning

Hvornår træner I?
Vi træner mandage og onsdage, klik her for at se træningstiderne.

Hvad skal man have med?
Man skal have træningstøj og sko til indendørs brug.
De første gange er der mulighed for at låne et bat, men derefter skal man have sit eget.

Kan man deltage i stævner?
Når du er blevet medlem, kan du tilmelde dig alle de stævner, du vil.
Der er egenbetaling til alle stævner.
Derudover kræver det at du har licens, klik her for at se licenstakster.

Kan man spille på hold?
I starten af sæsonen (september) bliver der sat forskellige hold, som deltager i holdturneringen.

Hvad koster det at være medlem af Herning Bordtennisklub?
Klik her for at se de forskellige kontingentsatser.

Hvem står bag Herning Bordtennisklub?
Klubben bliver ledet af en frivillig bestyrelse, derudover er der en træner.
Klik her for at se kontaktinformation.