Prøv bordtennis for 60+ – d. 7/9 og 9/9, kl. 10-12 og 13-15

BAT60-WEB_2020

Klubberne over hele landet inviterer alle over 60 år til hyggelige og sjove timer med introduktion til at træne med bordtennis. Alle kan være med, og det er nemt at komme i gang med at spille.

Spil med bat og bold, træning af krop og sind og nye venner og bekendte. Oplevelserne er mange, når man spiller bordtennis. I uge 37 inviterer Herning Bordtennisklub alle interesserede indenfor til at prøve kræfter med idrætten, som en del af det landsdækkende ’BAT60+’-projekt.

Vil du prøve at spille bordtennis, så mød op i Herning Bordtennisklub (Sportscenter Herning, Holingknuden 3, 7400 Herning)
Der er åbent hus mandag den 7. september fra kl. 10-12 og kl. 13-15 & onsdag d. 9.september fra kl. 10-12 og 13-15.

DGI Bordtennis og Dansk Bordtennis Union står bag ’BAT60+’, hvor målsætningen er at få flere ældre til at gribe battet og spille bordtennis. 60+’erne strømmer til foreningerne fordi:

  • Bordtennis hæmmer fedme, aldersdiabetes og har skånsom virkning på hjerte og kar
  • Bordtennis fremmer og vedligeholder bordtennis reflekser, balance og kommunikation
  • Bordtennis træner hjernens planlægning og udøvelse
  • Bordtennis fremmer social interaktion”, fortæller Hjerneforsker Albert Gjedde, Rigshospitalet

”Bordtennis er en fantastisk idræt, hvis man har lidt skavanker, belastninger eller skader fra gamle dage. Der er ingen kropskontakt eller stor fysisk belastning. Det betyder dog ikke, at man ikke stadig kan få masser af sved på panden, konkurrence eller fællesskab,” fortæller Gert Jørgensen fra BAT60+ fællesudvalget.

Yderligere information: Herning Bordtennisklub , Sportscenter Herning, Holingknuden 3, 7400 Herning.
Søren Haulund på tlf: 61335451 og mail: herningbtk@gmail.com