Ofte stillede spørgsmål
Herning Bordtennisklub blev stiftet i slutningen af 1940’erne og var en af regionens topklubber.
Klubben har i dag omkring 40 medlemmer.
Klubben tilbyder træning op til 4 gange i ugen, udover dette er der mulighed for at deltage i et utal af stævner i løbet af sæsonen. Endvidere bliver der i starten af hver sæson sammensat flere hold, som dyster hele sæsonen mod andre hold i hele Jylland.
Af andre aktiviteter kan nævnes en juleturnering, som er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Derudover afholdes der også en klubturnering i slutningen af hver sæson samt en klubtur.
Herunder finder du spørgsmål og svar,
som er relevant for dig som ny i klubben.
Er der mulighed for at prøvetræne?
Du kan prøvetræne 4 gange, inden du beslutter dig for, om du vil være medlem.Det er op til dig selv, om du som medlem vil spille på hold og deltage i stævner eller du kun vil spille for sjov.
Hvor spiller I?
Vi spiller i opvisningshallen i Sportscenter Herning, Holingknuden 3, 7400 Herning. Her har vi 6 borde stående fast slået op + et bord med en bordtennisrobot. Ved siden af hallen har vi et lille klublokale.
Hvornår træner I?
Ungdom under 15 år træner om torsdagen.
Senior over 15 år træner tirsdag og torsdag
60 + træner mandag og onsdag formiddag
Klik her for at se træningstiderne.
Hvad skal man have med?
Man skal have træningstøj og sko til indendørs brug.
Der er altid mulighed for at låne et bat, men vi anbefaler at man efter noget tid får sit eget. HUSK at spørge en træner til råds inden køb af bat.
Kan man deltage i stævner?
Når du er blevet medlem, kan du tilmelde dig alle de stævner, du vil.
Der er egenbetaling til alle stævner.
Derudover kræver det at du har licens, klik her for at se licenstakster.
Kan man spille på hold?
I starten af sæsonen (september) bliver der sat forskellige hold, som deltager i holdturneringen.
Hvad koster det at være medlem af Herning Bordtennisklub?
Klik her for at se de forskellige kontingentsatser.
Hvem står bag Herning Bordtennisklub?
Klubben bliver ledet af en frivillig bestyrelse, derudover er der trænere tilknyttet til de forskellige hold.
Klik her for at se kontaktinformation.